Livsstil   Teknologi
Af Team Livsstil | 09 marts 2020

Køb en billig mobil, med eller uden abonnement

handy mit oder ohne vertragMonoar Rahman Rony / pixabay.com

Leder du efter et billigt mobilabonnement der samtidig kommer med fantastisk smartphone? Du er ikke den eneste. Herunder har vi fremhævet dine muligheder for at få en mobil der er til at betale og et godt abonnement, samt mulighed for fleksible betalingsmetoder og hvordan du finder de bedste tilbud. Lær hvordan du finder en mobilaftale der passer til dit budget og behov.

Når du står og skal til at købe en ny mobiltelefon har du flere muligheder end nogensinde før, faktisk så mange at det af og til kan være svært at overskue hvad du skal vælge. Et godt tip er altid at tjekke den samlede pris for 6 måneder, 6 måneder er nemlig den mindste bindingsperiode der tilbydes til nye abonnenter hos langt de fleste mobilselskaber i Danmark, og ifølge loven, så skal mindsteprisen oplyses.

Oftest lokker mobilselskaberne med en meget billig mobiltelefon, det er deres indgangsvinkel til dig som kunde: “få en ny Iphone for kun 1 krone!”. Sådan kunne en overskrift fra en udbyder nemt lyde, og om ikke andet, kan det måske få dig til at trykke på knappen og se mere om sådan et fantastisk tilbud… Du skal nok ikke læse ret længe før du finder ud af at betingelsen for at få mobilen til 1 krone er, at du skal tegne et abonnement på en pakke der koster 545 kroner om måneden - Det kan du så gange med 6 for at få den reelle pris på din nye telefon.

Så se dig derfor rigtig godt for, sørg for altid at tjekke mindsteprisen for 6 måneder inden du køber noget.

Saml pakkerne ét sted!

Selvom nogle abonnementer er lidt dyrere end konkurrenter kan det alligevel være de kan ende med at spare dig penge, det kunne eksempelvis være hvis du udover din mobildækning også får en TV-pakke, fri internet og en musiktjeneste med i prisen, så kan du jo vælge at erstatte din HBO, TV, eller Netflix service, med den tjeneste der kommer med abonnementet.

Samtidig kan du opsige dit internet og i stedet bestille et ekstra simkort til at dele din data ved hjælp af en trådløs router (eller bare bruge din mobils internetdelings funktion) og derved nemt spare flere hundrede kroner om måneden - På den måde kan et dyrt abonnement alligevel ende med at spare dig penge. Dyrt er ikke altid dårligt, så kig dig godt for.

Jo hurtigere du betaler jo billigere.

Mange selskaber tilbyder i dag afdragsaftaler på mobiltelefoner, og du er oftest frit stillet over for hvor lang tid du vælger at afdrage over, men som hovedregel så sparer du penge ved at betale din mobil hurtigere. Selvom du stadig betaler af på en mobil du har købt med et dyrt abonnement, så er det stadig muligt for dig at opsige abonnementet efter 6 måneder, også selv om du stadig betaler af på din mobil de næste 12 eller 18 måneder.

Lad være med at holde fast i et for dyrt abonnement for længe, flyt ganske enkelt dit nummer over til det selskab der tilbyder den bedste pris til dit behov - Selv de billige selskaber giver i dag mulighed for at tilvælge mange ekstra services, som TV, streaming tjenester, musiktjenester og internetdeling via ekstra simkort.

Fordele og ulemper ved køb af mobil med abonnement.

Den helt store fordel ved at købe mobil sammen med et nyt abonnement er at du jo alligevel skal bruge et abonnement til din mobil, ellers er den jo ubrugelig, og i dag kan du bare flytte dit nuværende nummer over til et andet selskab end det nuværende.

De fleste selskaber i dag tilbyder også at du kan få mobilrabat selvom du allerede er kunde hos dem, så uanset hvilket selskab du har, så ring og spørg om du kan få mobilrabat på en ny telefon, hvis de siger nej, så forklar dem at du i det tilfælde har tænkt dig at skifte selskab, så er vi overbeviste om at de nok skal ændre deres mening og give dig en bedre pris.

Den store ulempe ved at købe mobil med et abonnement er selvfølgelig bindingsperiode på de 6 måneder. Du risikerer ganske enkelt at sidde med et alt for dyrt abonnement med indhold du aldrig for brug for. Ringer du sjældent men er ofte på nettet, ja så giver det jo heller ikke mening at have fri tale og 10GB data, så er det bedre at vælge et abonnement med fri data og 10 timers tale - Kend dit behov inden du beslutter dig.

Hvad nu hvis?

Få selskaber udbyder ikke salg af mobiler, det drejer sig typisk om internationale, eller helt små discount udbydere, er du kunde hos et af dem, og ønsker du ikke at skifte, så bliver du nødt til at købe en ny mobil direkte fra en forretning, er dette nødvendigt, så se dig godt for, brug internettet til at søge efter de bedste priser, og lad dig ikke snyde af smarte sælgere der vil presse ekstra forsikringer eller services med i købet - Beslut dig for hvad du har tænkt dig at købe allerede inden du går ind i butikken, så er du sikker på du ikke bliver vildledt.

Husk til sidst at du næsten altid bliver tilbudt 14 dages fortrydelsesret på dit online køb, så handler du online kan du altid vælge at sende din mobil tilbage hvis du har lavet et fejlkøb. Samme service tilbyder de store butikskæder også, gør brug af alle de muligheder du har.

Held og lykke med køb af din nye telefon.